Damkjer

Fra 1756 var Anders Andersen fæster af en gård i Alstrup, på knap 5 tdr. hartkorn under godskomplekset Lerkenfeld-Hessel. I 1800-01 blev gårdens hartkorn først sat ned til 4 tdr., og så til 3 tdr. og 5 skpr. Sådan blev gården købt til selveje af Anders Andersens søn Søren Andersen

Ejeren af Lerkenfeld-Hessel udstedte den 3. marts 1756 følgende fæstebrev til Anders Andersen:

Wulff Caspar von Lüttichau til Lerkenfeld, Hessel og Mölgaard, kongelig majestæts bestalter oberst af kavalleriet, steder hermed og fæster til Anders Andersen, barnefødt i Alstrup, den gaard i bemeldte Alstrup, som hans salig fader har beboet og hans moder nu for hannem afstanden og opladt haver; samme gaard er udi nye landmaalings-matrikel anslagen for hartkorn 4 td. 5 skpr. 3 fjdkr. 1 alb., og som meldt Anders Andersen i fæste forundt paa efterskrevne konditioner: Gaarden tiltræder han straksen og nyder samme med den lagte rugsæd uden frøgæld samt den derved befindende besætning, tillige gaards-redskab og indbo. Underholder hans gamle moder med fornøden livsophold og forflegning i gaarden hos sig; men skulle de ikke kunne forenes tilsammen, dependerer det af mig (godsejeren), hvad den gamle af gaarden skal have. Svarer han alle kongelige skatter og kontributioner, som enten allerede ere eller herefter paabudne vorder, rigtig i rette tid uden restance. Svarer han aarlig landgilde til hver Martini rug 3 tdr. uden restance. Forretter han ¾ gaards hoveri til Hessel, men kører en helgaards rejser, alt uden forsømmelse. Giver han til indfæstning rede penge 10 rdlr. Skal han forsvarlig vedligeholde, bygge og forbedre sin i fæste havende gaards besætning, bygning og sæd, saa at det stedse kan staa for et fuldt syn, - og det under sit fæstes forbrydelse. Maa han under sit fæstes fortabelse ikke sælge, leje, laane eller i nogen maade til upligt imod loven bruge noget af gaarden eller dens tilliggende, være sig ager, eng, hede, tørvegrøft, lyngslet eller andet, med hvad navn nævnes kan, mindre tillade andre det at gøre, men som en retskaffen fæstebonde være derfor ansvarlig. Naar han da retter og forholder sig efter kongelig majestæts allernaadigste lov og forordning samt dette fæstebrevs indhold, er det mig og mine beskikkede hørig og lydig, som en fæstebonde bør, skal han i sin livstid i fæste beholde ovenmeldte gaard, men i dets mangel (have) fæstet forbrudt. Til bekræftelse under min haand, - Lerkenfeld den 3. marts 1756.

(Lüttichaus underskrift mangler i protokollen).

Ligelydende original fæstebrev haver jeg underskrevne til mig taget, som jeg forbinder mig til i alle maader at efterleve, - Lerkenfeld den 3. marts 1756 A.A.S. Til Vitterlighed: Claus Christensen Søren Andersen