Damkjer

Marie Rasmine Fritsens pas er bevaret. Det er udstedt af det danske generalkonsulat i Hamborg den 10. februar 1917. Af det fremgår, at hun tidligere har været statsløs. Man må gå ud fra at hun med pasudstedelsen er blevet dansk statsborger. Hendes fader var dansk statsborger (se ane nr. 34). Passet er formentlig udstedt i forbindelse med at familien havde besluttet at flytte fra Tyrstrup til Kolding. Ifølge passet er flytningen sket den 22. juni 1917.

I august 1935 fik Marie Rasmine Fritsen en hjerneblødning. Der er fra den periode bevaret to breve, begge sendt til sønnen Christian og dennes hustru. Det første brev, der er skrevet af sønnen Carl, lyder:

Haderslev den 12-8-35

  Kære beggeto,
                                                     Guds Fred!

Ja vi lovede jer jo at skrive til jer, angaaende Mor. Paa Lørdag Aften da jeg kom hjem paa Ferie fejlede Mor ikke noget, men da vi saa skulde spise blev hun daarlig tilpas, og lidt efter kunde hun ikke rigtig fatte hvad hun skulde sige. Dette foregik oppe paa Haven. Far og Mor sov deroppe. Mig og Olaf og Erik gik saa hjem for at sove derhjemme, og da vi saa kom derop Søndag Morgen havde Mor haft det meget daarlig, hun havde hele Tiden været fra Bevistheden paa nær nogle Øjeblikke hvor hun havde kast Galde op. Hele Søndagen var hun Bevistløs, og naar hun et Øjeblik kom til sig selv stirrede hun saa vildt ud af Øjnene, og kunde slet intet sige, og heller ingen kende. Søndag Eftermiddag fik vi saa sendt Bud efter Lægen som beordrede hende paa Sygehuset, og en Time efter kom Bilen efter hende. Nu i Formiddags var Far saa oppe og se til hende, og da kom hun lidt til Bevidstheden og kunde kende Far, men intet sige. Vi var saa deroppe i Eftermiddags, men da var det det samme. Nu om et Øjeblik gaar Far og Inge derop igen, og saa Skriver jeg videre. Nu er Far lige kommet fra Sygehuset, Mor har det lidt bedre hun var ved Bevidstheden og kunde kende Far og Sige Far og forstaa lidt, Inge var jo med deroppe. Nu slut for denne gang med Hilsen fra Ravns Ellen Møller og os alle. Carl.

Det andet brev er skrevet af Christen Nielsen Olesen Damkjer, og lyder:

Haderslev den 18-10-35 Kære Børn. Guds Fred. Undskyldninger Gælder jo ikke for ellers vil jeg bede Eder undskylde at jeg ikke har skrevet så længe indtil men i ved vel at skrive er ikke min svage side og jeg har næsten heller ikke haft tid til det for det er sent inden jeg er færdig hver aften, og det er det også i aften så jeg når ikke at få brevet sendt med. Jeg fik som I kan se mor til at skrive en hilsen til Eder før hun gik i seng. Ja, vor mor er jo alt som vore tanker drejer sig om, og vor stadige bøn til Gud at hun maa blive helt rask det går jo langsom men dog fremad det er jo godt med både tale og syn. Hun kan ikke huske hvad tingene hedder så vi må prøve os til hvad hun mener. Vi har ingen hjælp haft en ugestid så det har jo ikke været så let men i dag har jeg fået os lejet en pige for i vinter. Fru W.rk.(?) er rejst i en uge men kommer på søndag igen og bliver til den pige kommer. Vores frøken som havde værelset er rejst i dag hun er blevet ... sin ... så nu er værelset tomt. Men jeg tror heller ikke at det er Guds vilje at vi skal leje det ud for dengang hun fik værelset mistede jeg en ekstrafortjeneste på 20 kr. månedlig som jeg havde for at tage æg med hjem fra landet og har ikke fået den siden, men i dag fik jeg besked om at det må begynde igen. Gud ske tak og så har vi værelset til vor pige.

Jeg talte med moder for liden om at rejse op til Eder. Hun sagde ja jeg vil, men så skal du drage med for ellers vil jeg ikke. Men det er også umuligt nu for hun er for svag. Om formiddagen er det aldrig godt, men hen over middag bliver det gerne lidt bedre. I dag har fru Ravn været og har haft hende lidt med udenfor, men hun kan ikke rigtigt holde ud at gå, dog lidt bedre for hver dag. Det glæder hende at gøre lidt i huset. Hun har også været ved at skære æbler til marmelade. Det er hun stolt af. Gud velsigne hende ja og Gud velsigne Eder kære børn. Skriv snart for moders skyld, hun længes at høre og mange hilsener til venner og til Eder fra fader

Nederst på første side af brevet har Marie Rasmine Fritsen skrevet: "Kærlig hilsen fra Mor. Jesus er mit alt."