Damkjer

Fra Christen Sørensen Testrups (1685-1761) ”Rinds Herreds Krønike”:

Børial Kristensen, som bode i Ålestrup, han ejede Ålestrup, hvilken blev Kongen hjemfalden 1534 i Skipper Klemes Fejde, hvormed således tilgik, at da Kong Kristjan III havde belejret København og Malmø, som da holdt med Grev Kristoffer og de lybske på Kong Kristjern II's Vegne, løb Skipper Klemen, som var en Fribytter og havde Kristjern II's Kommis, med flere sine Kompaner til Hals i Ålborg Fjord, hvor han i Vendsyssel tog med sig alle Bønderne, Mand af Hus, og hvo ham ej ville følge, truede han at hænge i hans Gårdsled, hvortil vel og Bønderne fandtes villige i Henseende til Kong Kristjern II, som af Bønder og Borgere var meget afholdt. Med denne Bondeflok (og sit eget Folk), som var bevæbnet med Pigge og Køller, indtog han Ålborghus og slog Adelen af, som havde fået en Del Folk samlet imod ham i Lerå Sig , for siden over Landet synder på uden Forhindring og lod sig Hylde af Bønderne og sværge Huldskab; desårsag alle de Bønder, hvor Skipper Klemen for frem, kom i Kongens Unåde, hvilket de måtte afbøde igen med store Penge, og alle Selvejerbønder mistede deres Bondeskyld, som blev Kongen hjemfalden, hvoriblandt denne Børial Kristensen var med, som dog siden, Anno 1543 indløste Ålestrup igen fra Kristjan III efter hans derpå udgivne Brev, som jeg endnu har in Originali og er sålydende:

“Vi Kristjan osv. Gør aller vitterligt, at efterdi denne Brevviser Børial Kristensen i Ålestrup har nu ladet handle med os om hans Bondegård, han selv udi bor, liggende i Østerbølle Sogn i Rinds Herred udi vort Land Nørre Jylland, og har derfor været udi vort Minde, da har vi af vor synderlig Gunst og Nåde undt og tilladt og nu med dette vort åbne Brev under og tillader, at forne Børial Kristensen og hans Arvinger herefter må og skal have, nyde, bruge og beholde forne Bondegård og Gods med deres rette Ejendom og Tilliggelse så fri og for sådan Landgilde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves, førend nu sidst forledne Fejde herudi Riget begyndtes, dog så at han og hans Arvinger skal være os og vore Arvinger efterkommende Konger af Danmark hulde og tro og årligen til god Rede af forne Bondegård og Gods gøre og give til os og Kronen sådan Landgilde, Tynge og Afgift, som plejer og bør at gives, og gaves, førend Fejden begyndtes. Ti forbyde vi alle, i hvo de helst er eller være kunde, særdeles vore Fogder, Embedsmænd og alle andre forne Børial Kristensen og hans Arvinger herimod på forne Bondegård og Gods eftersom forskrevet står at hindre, hindre lade, heller i nogen Måde Forfang at gøre under vor Hyldest og Nåde. Givet udi vor Købstad Viborg St. Knud Konges Dag År 1543. Under vor Signet. Peder Ebbesen. Gabriel Gyldenstjerne. Jørgen Pors.”

Børial Kristensens Kone hed Kirsten Andersdatter, deres Børn var Kristen, Peder og Niels og nogle Døtre. Om ham vides ellers at fortælle, at når han gjorde sine Døtres Bryllup brugte han ej dertil andet en Træskåler, træskeer, Træbægre og Talerkner. Engang han kom fra Ålborg med sligt et læs på sin Vogn, råbte nogle Børn efter ham, som vogtede Fæ ved Vejen: “Mand med jer Tømmerlas, er jer Tællekniv hvas,” hvorpå han red til disse Børn og huggede Fingrene af dem med sit danske Sværd, som i de Tider brugtes, og han altid førte med sig; derfor måtte han bøde 300 Rdl. Han havde en Søn Kristen Børialsen, som bode i Båndrup; hans Kone og Thomas Mogensens Kone i Simmested havde deres Stole næstved hinanden i Simested Kirke, så at den ene kunde række sine Fødder igennem og stryge dem på den andens Forklæde, hvorom de engang, da de kom af Kirken, kom i Skænderi, og Kristen Børialsens Kone skældte den anden for en Troldkone, i hvilket Skænderi Mændene kom med, da Kristen Børialsen, som da var storslægtet, truede Thomas Mogensen på Livet, hvorpå denne lod stævne den anden til Ting, torde dog ej selv komme til Tinget, men klagede sin Nød for Lensmanden på Hald, som lovede at assistere ham, og lod derpå 12 af sine væragtige Karle følge ham til Tinget, hvor da blev yppet Klammeri på Tinget, hvor 3 blev døde og nogle sårede, Retten blev spildt, og Herredsfogeden lod sig falde baglæns af Tinget, som og derudover ingen Ting eller Rettergang blev holdt her i Rinds Herred et helt År omkring; det siges at have kostet 1300 Rd. Siden torde Thomas Mogensen ej blive boende i Simested for dem af Frygt, at de endnu skulde hævne dem på ham (som da Selvhevn var meget brugelig), men flyttede til Viborg, hvor han siden, da han var rejst et Ærende her ud til Simested, af Kristen Børialsen for samme Sags Skyld blev ihjelslagen, til hvilken Gerning han meget af sin Moder Kirsten Andersdatter blev tilægget, hvorfor og måtte bødes store Penge. Endnu fortælles om ovenmeldte Børial Kristensen, at da han en Gang gik på Gaden i Ålborg, kørte en Vogn af Rold på ham, som han gik, og da han fik sit Sværd ud, som han gik med under sin Arm, og dermed vilde hugge den, som kørte, ramte han ej ham, men en gammel Mand, som sad midt i Vognen, hvorpå de af Rold forsamlede sig og vilde det hevne, til hvilken Ende de havde gjort en Vognborg eller og en Forhindring af mange Vogne over Vejen i Sigene ved Lerå, hvilket da det røgtedes, forsamlede sig og en Del af Rinds Herreds Knaber, som samme Tid var i Ålborg, hvilke da de kom til dem af Rold, som havde sammenrottet sig i Sigene, blev der et stort Slagsmål og Klammeri, så at 3 blev døde på Stedet og en stor Del lemlæstede.