Damkjer

Fra Christen Sørensen Testrups (1685-1761) ”Rinds Herreds Krønike”:

Rinds Herreds Knaber kaldtes Folkene i denne Egn eller Herred i fordum Tid, hvilket Navn dem da meget vel bekvemmede i Henseende til deres Stridbarhed og Mandighed, så og at de meste var rige Selvejerbønder, men tabte en stor Del deraf ved Skipper Klemens Opløb Anno 1534; ti da Skipper Klemens havde slåedes i Lerå Sig, forfulgte han sin Victoria så vidt han kunde synder på over hele Landet og lod sig sværge og hylde af Bønderne, hvor han kom, og som mig er forvist sagt af gamle Folk, havde han Bønderne af denne Egn forsamlede at sværge sig her i Vesterris, hvorover Bønderne kom i Kongens Unåde og mistede deres Selvejergods; de, som var formuende, købte det igen siden af Kongen, men Resten fik det aldrig mere, hvorover, så og at største delen siden er bleven Proprietærslaver, er de fleste Indbyggere her i Herredet siden efterhånden blevne forarmede, som da Armoden er den, der gør Menneskene forsagte, så er og dette Navn Rinds Herreds Knaber aflagt og forglemt, så at det nuomstunder lidet eller intet bruges. Det første, man da ved at regne denne Slægtlinie fra, er fra Hvam, hvilket erfares af disse Omstændigheder: I Klotrup, som da ej var uden en Gård og kaldtes Kjelstrup, boede en ung Karl, som havde sin Moder hos sig. Denne brugte meget løse Kvindfolk og gik længe ugift; men som han engang var rejst til København og på Hjemvejen på Søen blev overfalden af Storm og Uvejr, gjorde han et Løfte, at han skulde ægte det første Kvindfolk, ham begegnede, når han kom på Land. Men da han nu kom på Land i Århus, begegnede han først en Kvinde, som løb om med en Kurv, med noget Småtøj udi at sælge; denne antog han straks til sin Kone. En Tid derefter, der han med flere var i Hvam til et Bryllup i den store Gård, som da var et adeligt Sæde, lod en Mand af Hvam navnlig Jens ham høre, at han havde taget en Kæltringskvind, hvilket han da vilde hævne med Slagsmål; men da Jens af Hvam havde mest Succes, fik han af Klotrup eller Kjelstrup store Hug, hvilket han siden lang Tid tragtede efter at hævne, hvortil han engang fandt Gelegenhed, da han vidste, at bemeldte Jens af Hvam skulde over til Gjedsted Kirke om Natten til Abbedmesse, som da i de katholske Tider var højtidelig, når Abbeden selv holdt Messe. Samme Abbed var fra Bjørnsholm, som da kaldtes Vidskøl Kloster. Ved denne Gelegenhed lagde han af Klotrup sig i Vejen for ham i et Hul ved Siden af Vejen på Klotrup Mark og skød ham ihjel med et Armbørst eller Pil, for hvilken Gerning han siden længe af den andens Frænder og Børn blev eftertragtet, kom dog til at give dem Bod, hvoriblandt var det Års Gøde, som ligger på den anden Side af Bækken, nu Bygum, men da Klotrup tilhørende, så og 2 Gårde i Bygum, hvilke bemeldte Jens af Hvam hans Søn Kristen Jensen fik, og bode han siden i Bygum. Følger da Slægtlinien således:

1. Jens af Hvam, som blev ihjelskudt på Klotrup Mark i det 14de Seculo, hans Søn
2. Kristen Jensen, som bode i Bygum, hans Søn var
3. Børial Kristensen, som bode i Ålestrup, hvis Søn var
4. Peder Børialsen, som bode først i Gjørup, og siden i Ålestrup, hvis Søn var
5. Kristen Pedersen, som bode i Ålestrup og var Fader til min Moder, Mette Kristensdatter.